Informationstavler
Informationstavle der matcher tidens trends
Hos Kort4U har vi selv videreudviklet de traditionelle udendørs informationstavler – til et helt nyt og anderledes design, der matcher tidens trends hvad angår teknik, materialer og genbrug.
Knivskarpe tavler der holder i over 10 år
Tidligere anvendte vi emaljerede produkter, som kunne holde næsten uendeligt – i hvert fald 50-100 år. Nu er vi gået over til heavy-laminerede produkter, som er monteret direkte på pladen. Denne løsning holder typisk i over 10 år, hvilket også normalt er i det interval, hvor de fleste vælger at forny dem på grund af vejnettets forandring og krav til opdatering.
Vi benytter en graffiti-sikret trykteknik, som sikrer knivskarpe kort af høj kvalitet. Opdatering foregår ved at et nyt print monteres ovenpå det gamle kort. Dette sikrer en miljømæssig gevinst samt en betydelig økonomisk besparelse.
Vi producerer også by-infotavler med indlagt lysarmatur bag hærdet glas. Denne graffiti- og hærværkssikrede informationstavle vil blandt andet kunne ses flere steder i Holstebro Kommune.
Vi leverer nu tavler til hele rigsfællesskabet
Der er ingen grænser for, hvor vores infotavler kan opsættes. Det har vi bevist i 2020, da første omgang tavler ankom til Grønland med skib og efterfølgende blev opsat på grønlandsk jord. Det var en forudsætning for leveringsaftalen, at vi kunne garantere et produkt tilpasset det særlige grønlandske miljø – og den udfordring tog vi glædeligt imod.
Det har været en udfordring at finde infotavler, der passer til Grønlands klima. Bl.a. skulle tavlerne kunne tåle temperaturer ned til -30 grader, hvilket mange producenter ikke tilbyder. Men det gør vi. Overfladerne på vores tavler er produceret i en specialvinyl, der er grundigt testet, og som garanteret kan tåle helt ned til -54 grader. Holdbarheden fejler heller intet – og her taler vi om over 10 år.
Sådan monteres tavlerne
Den grønlandske jord består af stenhård granit. Det kan derfor være svært at montere fx skilte og tavler. Vores informationstavler er monteret på rustfri kortplade, og med et 100x100mm alu-stativ på to ben, der bliver støbt ned den i den grønlandske granit. Før monteringen bliver der lavet et 90 cm dybt hul, enten via sprængning eller boring. Herefter monteres tavlen, støbningen færdiggøres og standeren står urokkeligt fast i jorden.
Hvis kortene skal opdateres, hvilket de jo en gang imellem skal, udføres korrektionen af kortmotivet på vores eget værksted, hvorefter nye plader sendes til Grønland med luftfragt. Det er kommunens egne teknikere, der udfører selve udskiftningen.
Ring og hør mere om mulighederne for en informationstavle
Kort4u er stadig åben for nye udfordringer, så hvis din kommune har nogle særligeudfordringer i forbindelse med opsætning af informationstavler, er du velkommen til at kontakte os.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til Kort4U, hvis du ønsker nærmere oplysninger eller bare et uforpligtende kundebesøg. Vi besvarer gerne de spørgsmål, du måtte have.
Kontakt os allerede i dag på telefon 4042 14 92 eller via e-mail kontakt@kort4u.dk
Vi ser frem til at hjælpe dig med en ny informationstavle. Kort4u er altid åben for nye udfordringer, og vi har altid gode kort på hånden!