KORT4U

KORT4U

Vi har mange gode kort på hånden

Fine bykort med data fra Geodatastyrelsen

Kort4U leverer de fineste bykort og andre kortprodukter med data direkte fra Geodatastyrelsen. Vores kundekreds er primært kommuner, men også rigtig mange tidligere forretningsforbindelser er i dag basis for firmaets drift. 

Skal din kommune have udskiftet de gamle informationstavler, klarer vi dette i et tæt samarbejde med den tekniske forvaltning. Det er en opgave, der først er færdig, når vores transport holder foran kommunens dør med de færdige tavler.

Vi producerer nye, opdaterede og trykte foldekort eller informationstavler til kommunen i en totalløsning.

Vi tilbyder alt fra små bykort til store tavler

Vores produkter spænder over bykort til ethvert behov – lige fra et lille kort i en annonce til et trykt folde-ud kort over en kommune. Det kan også være et stort indendørs vægkort i enhver tænkelig størrelse, ligesom udendørs kommunale infostavler til torve og rastepladser stadig er en eftertragtet vare i vores sortiment.

Vi har selv designet og udviklet funktionaliteten på vores udendørs informationstavler, så de i dag er et miljøvenligt produkt med en masse gode egenskaber. Infotavler kan også leveres med hærværkssikret forstærket overflade med indlagt lys.

kort lys ramme
kort lys ramme bred

Kontakt os og få et tilbud på bykort

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 40 42 14 92 eller e-mail kontakt@kort4u.dk, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne for bykort, eller hvis du ønsker at få udarbejdet et uforpligtende tilbud på din opgave.

Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med både gamle og nye kunder. Og husk så lige: Vi har stadig gode kort på hånden!

Dag til dag-levering af trykfiler

Trykfiler kan vi som regel levere fra dag til dag. En smidig produktion og et rutineret personale med kreative desktoppere sørger for, at du altid får en god oplevelse, når du handler med os.

Hvem er Kort4U?

Kort4U blev startet i 2012, da Krak/Eniro ikke længere ønskede at producere kort til kommercielt brug. Indtil da havde vi selv, siden 1985, stået for salg af Kraks specialkort – og senere i samme funktion for Eniro, som købte Krak i 2007.

kort lottie